’Stranger Things’ er en tidsmaskine forklædt som tv-serie. Videobånd, ghettoblastere, walkie-talkier, BMX-cykler, spillemaskiner og kælderrum med træbeklædte vægge.

Vi er i 1980’erne. Eller i det mindste den udgave af 80’erne, som vi genkender fra en lang række amerikanske film. Film indspillet med økonomisk krise, AIDS-kampagner og den kolde krigs frygt for ukendte fjender som bagtæppe. Fantastiske film, som ’Stranger Things’ med forståelig stolthed vedkender sig arven fra.

’Stranger Things’ har to kunstneriske gudfædre: Steven Spielberg og Stephen King. Spielberg – med skildringer af den amerikanske forstadsfamilie i forfald, samt smittende fascination af ufoer og rumvæsner. King – med en naturlig måde at inkorporere det overnaturlige i sine historier, og indfølte skildringer af barndommens landskaber.

Men inspirationskilderne er mange. Vi har udvalgt ti genremæssigt ret forskellige film – gyser, eventyrfilm, coming-of-age, socialrealisme og science fiction.

Til at perspektivere tv-serien i forhold til filmhistorien har vi inviteret en filmforsker og en filosof, der bl.a. vil give deres bud på, hvordan i alverden det dog lykkedes 1980’erne at gøre comeback.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket