Cinemateket

”Lyset giver mig en følelse af åndelig atmosfære. Du har lyset – du behøver ikke føle dig ensom” (Sven Nykvist). Den svenske mesterfotograf ville være fyldt 100 år den 3. december. Han er mest kendt for sit lange enestående samarbejde med Ingmar Bergman.

Bergmans såkaldte trilogi om Guds stilhed begyndte med ’Som i et spejl’ (1961), den første film, Bergman og Nykvist optog på øen Fårö, hvilket Eva Novrup fortæller om i sin introduktion den 13. december. Trilogien sluttede med ’Stilheden’ (1963). Nykvist skabte et særligt look til hver af de tre film, og den midterste film i trilogien - ’Lys i mørket’ (1963) - er et højdepunkt i Nykvists karriere. Han studerede omhyggeligt lyset i en svensk provinskirke og genskabte herefter lysets små bevægelser og ændringer i en kulissedekoration i Stockholm. Det er svært at tro, at ’Lys i mørket’ blev optaget på et studie og ikke i en kirke i Nordsverige.

Nykvist bestræbte sig på at give de film, han arbejdede på, et enkelt og naturligt look. ”Han udnytter lyset til at skabe atmosfære og – mere betydningsfuldt – til at understrege de naturlige hudfarver i det menneskelige ansigt, så følelserne i en scene kunne udspilles uden at lyset bliver påtrængende” (Don Bluth).

Bergman og Nykvist dyrkede det kompromisløse nærbillede: De små ændringer og bevægelser i et menneskes ansigt, når hun taler eller lytter – som i ’Hvisken og råb’ (1972), der også er et fascinerende studie i rødt og hvidt og indbragte Nykvist en Oscar. Han vandt igen en Oscar for sit kameraarbejde på Bergmans store familiedrama, ’Fanny og Alexander’ (1982).

Fra slutningen af 1970’erne begyndte Sven Nykvist at arbejde i andre europæiske lande og i USA – for instruktører som Louis Malle, Philip Kaufmann, Woody Allen og Andrej Tarkovskij.

Jesper Andersen