Victor Erice

Den spanske instruktør Victor Erice (f. 1940) bliver ofte sammenlignet med kollegaer som Terrence Malick og Carl Th. Dreyer. Erices relativt lille, men mesterlige produktion – tre spillefilm og det samme antal kortfilm over en periode på 50 år – har afstedkommet sammenligninger, ikke mindst pga. pauserne mellem hver produktion, men også Erices både lydhøre og ekspressive omgang med filmkunstens grundelementer, lyd og billede, sender tankerne i retning af Malick og Dreyer.

I lighed med Malick har Erice en særlig evne til at skildre personer og lokationer med både præcision og poesi. Det stille landskabs uendelighed og personernes isolation i det øde spanske højland i spillefilmsdebuten ’Ånden i bistaden’ er filmøjeblikke, man som tilskuer sent glemmer. Eftertiden har tolket dette som et sindsbillede på Spanien i årtierne efter borgerkrigen.

Først og fremmest er ’Ånden i bistaden’ dog et nysgerrigt og til tider skræmt barns syn på verden. Hvordan tager elementerne sig ud, når man ser dem for første gang og søger efter mening og identitet? Erice bruger på dybt fængslende vis lydsidens muligheder og en medspillende ’lag-på-lag’-scenografi til at skildre barnets livsverden, fantasi og frygt. Nok ikke helt tilfældigt, at pigerne i ’Ånden i bistaden’ lytter på jernbaneskinnerne i det åbne landskab med en blanding af frygt og fryd.

Instruktørens næste film ’Syd’ tager også udgangspunkt i et barns oplevelser, her en piges møde med et nyt miljø i det nordlige Spanien, mens ’Kvædetræets sol’ skildrer en maler, der minutøst iaggttager og maler sollyset og kvædetræet henover flere årstider. Kom med og oplev verden og filmkunsten blive genopfundet igen og igen i Victor Erices tre spillefilm. Foreløbigt tre, vil det sige, for en ny film skulle efter sigende være på vej i 2023.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket