En fornøjelig og sørgmunter fortælling om tre dagdrivere – inspireret af Balzac og Henri Murgers forfatterskab – men måske mest kendt gennem Puccinis opera ’La Bohême’.
Rudolfo er albansk…
                
                  En fornøjelig og sørgmunter fortælling om tre dagdrivere – inspireret af Balzac og Henri Murgers forfatterskab – men måske mest kendt gennem Puccinis opera ’La Bohême’.
Rudolfo er albansk flygtning og maler. Marvel er en fransk digter og Schaunard er en misforstået irsk komponist. De lever det såkaldte bohemeliv og ser tappert fattigdommen og sulten i øjnene. Som det sig hør og bør forelsker Rudolfo sig i den syge Mimi, men får deres kærlighed og Mimi lov til at leve? Filmen er en hyldest til alt hvad der er fransk og en solid advarsel mod kunstnerlivet.
Timo Salminens sort/hvide fotografering er udsøgt, og genkalder det Paris vi husker fra fransk films guldalder i 1930’erne.
                  
                                                            Medvirkende: Matti Pellonpää, Evelyne Didi, André Wilms, Kari Väänänen, Christine Murillo
                                                                                Original titel: La vie de bohème
                                                                                Instruktør: Aki Kaurismäki
                                                                                Frankrig, Finland, 1992
                                                                                DCP, 100 min.
                                                                                Engelske undertekster
                                                                                Tilladt for børn over 15 år