Kundskabens træ

Nils Malmros, 1981
Nils Malmros’ måske allermest tåkrummende pinlige og samtidig hudløst smertelige pubertetsbeskrivelse finder vi i 'Kundskabens træ' fra 1981. Her skildres udviklingen fra den 13-åriges uskyld til den…
Nils Malmros’ måske allermest tåkrummende pinlige og samtidig hudløst smertelige pubertetsbeskrivelse finder vi i 'Kundskabens træ' fra 1981. Her skildres udviklingen fra den 13-åriges uskyld til den 16-åriges erfaringer med kærlighed og den ondskab, som også synes at være en uundgåelig del af tilværelsen. Følelserne er stærke, når man er et ungt menneske som Elin, Niels-Ole, Helge eller "Klister", uanset om det drejer sig om (ulykkelig) forelskelse eller de intriger, som medfører, at man bliver sat uden for fællesskabet. Anbefales fra 13 år.

Medvirkende: Eva Gram Schjoldager, Jan Johansen, Line Arlien-Søborg
Instruktør: Nils Malmros
Danmark, 1981
DCP, 108 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Se mere

Film i serien – 1980'ernes børne- og ungdomsfilm

Se alle