City of Sadness - AFLYST

Hou Hsiao-Hsien, 1989
FILMEN UDGÅR AF PROGRAMMET – VI BEKLAGER. Guldløven i Venedig gik i 1989 til dette gribende epos, der er blevet sammenlignet med Coppolas 'The Godfather', og som chokerede Taiwan med sin ublu…
FILMEN UDGÅR AF PROGRAMMET – VI BEKLAGER.

Guldløven i Venedig gik i 1989 til dette gribende epos, der er blevet sammenlignet med Coppolas 'The Godfather', og som chokerede Taiwan med sin ublu skildring af, hvor meget taiwaneserne havde lidt (og på tidspunktet for filmens premiere endnu led) under kinesisk herredømme.

Vi følger en familie, der går sin undergang i møde på grund af ydre pres og interne gangsteraktiviteter. Tony Leung står i centrum som den døvstumme Wen-chiang, der ønsker væbnet kamp mod besættelsesmagten.

'City of Sadness' var den første til at behandle den såkaldte 228-hændelse (efter datoen 28. februar 1947), hvor op imod 30.000 demonstranter blev dræbt af regeringsstyrker. Filmens indignation overgås kun af Hou Hsiao-hsiens visuelle graciøsitet.

Filmen regnes uformelt som en del af Hou Hsiao-hsiens ‘historiske trilogi’: 'The Puppetmaster' beskriver årene 1910-45, da Taiwan var under japansk besættelse. 'City of Sadness' beskriver efterkrigstiden under kinesisk styre, og 'Good Men, Good Women' det nutidige Taiwan.

Medvirkende: Sung Young Chen, Wou Yi Fang, Nakamura Ikuyo, Jack Kao
Original titel: Beiqing chengshi
Instruktør: Hou Hsiao-Hsien
Taiwan, Hongkong, 1989
35mm, 157 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Hou Hsiao-hsien

Se alle