Lad andre kun dømme

Douglas Sirk, 1959
Douglas Sirks sidste Hollywood-film blev Universals største publikumssucces. Ud over at være en fremragende weepie er ’Lad andre kun dømme’ en af de få interessante film om raceproblemer i Hollywoods…
Douglas Sirks sidste Hollywood-film blev Universals største publikumssucces. Ud over at være en fremragende weepie er ’Lad andre kun dømme’ en af de få interessante film om raceproblemer i Hollywoods historie. Den middelmådige skuespillerinde Lora (Lana Turner), der har en lille datter, ansætter den sorte kvinde, Annie som sin tjenestepige. Også Annie har en lille datter. Lora ofrer både sin datter og sin elsker for karrieren. Annie bliver fornægtet af datteren, som forsøger at fremstå som hvid. Douglas Sirks beslutning om at ændre den centrale figur i Fanny Hirsts bogforlæg til en skuespiller gav Lana Turner muligheden for at spille en parodi på sig selv, hvilket hun gør fremragende. Hun overstråles dog af Juanita Moores gennemført rørende præstation som den sorte kvinde, der må gå så grueligt meget igennem. En anbefaling: Medbring lommetørklæde.

Medvirkende: Lana Turner, John Gavin, Sandra Dee, Dan O'Herlihy
Original titel: Imitation of Life
Instruktør: Douglas Sirk
USA, 1959
DCP 4K, 125 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Douglas Sirk

Se alle