Profeten

Jacques Audiard, 2009
Totalt overbevisende og – trods sin gedigne længde – uforudsigelig film, der tager sit afsæt i de særlige etniske grupperinger i den franske fængselsverden. Den unge araber Malik, der netop er havnet…
Totalt overbevisende og – trods sin gedigne længde – uforudsigelig film, der tager sit afsæt i de særlige etniske grupperinger i den franske fængselsverden. Den unge araber Malik, der netop er havnet bag tremmer, får valget mellem at begå et bestillingsdrab eller selv blive dræbt. Han består prøven og bliver taget under vingerne af fængslets ledende godfather (frygtindgydende spillet af Niels Arestrup). Efter seks års hærdning og oplæring er Malik selv blevet en mini-mafioso, der spiller korsikanerne, italienerne og araberne ud mod hinanden med stor tæft. Filmen er klinisk renset for gangster-platheder og romantisering; det er stadig Malik selv, der må begå de beskidte drab, når hans kumpaner ikke har hans hårdførhed. Filmen var favorit til at tage Oscaren for bedste udenlandske film, men blev snydt på målstregen af det argentinske bidrag.

Medvirkende: Tahar Rahim, Niels Arestrup, Adel Bencherif, Reda Kateb
Original titel: Un prophète
Instruktør: Jacques Audiard
Frankrig, Italien, 2009
35mm, 155 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Europa - kontinentet kalder

03. dec

Beau travail m. vin

06. dec

Angst æder sjæle op

10. dec

Himlen over Berlin

11. dec

Cykeltyven m. et glas italiensk vin

13. dec

Offeret

14. dec

Hiroshima, min elskede

18. dec

Natten er ung

18. dec

Salò eller de 120 dage i Sodoma

19. dec

Lommepenge

20. dec

Sommeren med Monika

21. dec

The Last of England

27. dec

Europa

28. dec

Profeten

Se alle