Den kæmpestore gulerod
Hunden, katten og musen er hele tiden efter hinanden, og den lille pige prøver at få dem til at falde til ro. Ude i haven finder…
Den kæmpestore gulerod
Hunden, katten og musen er hele tiden efter hinanden, og den lille pige prøver at få dem til at falde til ro. Ude i haven finder hendes bedstefar en kæmpestor gulerod til bedstemors suppe, og alle må hjælpe til med at få den op af jorden. Suppen smager skønt, og måske kan de også få fat i andre lækkerier, hvis de hjælpes ad. 6 min.
Instruktør: Pascale Hecquet
Frankrig, Belgien, 2014
Uden dialog, Tilladt for alle
Hr. Hublot
Hr. Hublot er en meget ordentlig mand, der ikke kan lide rod. Han bor i en fremtidsby, hvor alt er mekanisk. En dag finder han en lille hund, som han tager til sig. Men hunden bliver større og større, indtil den næsten ikke kan være i lejligheden mere. Alt er kaos, og Hr. Hublot må finde en løsning. 11 min.
Instruktør: Laurent Witz, Alexandre Espigares
Frankrig, Luxembourg, 2013
Uden dialog, Tilladt for alle
Pingvin
Pingvintjeneren vil have, at pingvinfesten skal være perfekt. Men alt, hvad han gør, ender galt. 4 min.
Instruktør: Julia Ocker
Tyskland, 2017
Uden dialog, Tilladt for alle
Den røde ballon
En dreng finder en stor, rød ballon på vej til skole. Den har viklet sig fast i en lygtepæl, og han tager den med sig. Drengen og ballonen har mange oplevelser sammen i løbet af dagen i Paris’ gader. 33 min.
Medvirkende: Pascal Lamorisse, Georges Sellier, Wladimir Popof, Paul Perey, Renée Marion, Sabine Lamorisse, Michel Pezin og børn fra Ménilmontant-kvarteret i Paris
Instruktør: Albert Lamorisse
Frankrig, 1956
Uden dialog, Tilladt for alle