Highsmiths debutroman ’Strangers on a Train’ danner oplæg til denne perfekt skårne Hitchcock-thriller med manuskript af ingen ringere end Raymond Chandler. Tennisstjernen Guy Haines (Farley Granger)…
Highsmiths debutroman ’Strangers on a Train’ danner oplæg til denne perfekt skårne Hitchcock-thriller med manuskript af ingen ringere end Raymond Chandler. Tennisstjernen Guy Haines (Farley Granger) møder tilfældigt en snakkesalig fan på en togrejse – det bliver skæbnesvangert. Den pågældende, Bruno, er mentalt afsporet og foreslår, at de skal ‘bytte mord': Bruno skal rydde Guys besværlige kone af vejen, mens Guy myrder Brunos forhadte far. Lidt for hurtigt opfylder Bruno sin del af aftalen.
Medvirkende: Farley Granger, Ruth Roman, Robert Walker, Leo G. Carroll
Original titel: Strangers on a Train
Instruktør: Alfred Hitchcock
USA, 1951
DCP, 101 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år