I den mørke ‘Irréversible’ (2002) udforsker Noé tiden og menneskets kompromisløse natur. Det er blandt de film, der optræder på lister som “The Best Movies You Never Want To See Again”. Men i …
I den mørke ‘Irréversible’ (2002) udforsker Noé tiden og menneskets kompromisløse natur. Det er blandt de film, der optræder på lister som “The Best Movies You Never Want To See Again”. Men i ‘Irréversible – Straight Cut’ udspiller handlingen sig (modsat den første) kronologisk, og vi introduceres for et ungt elskendes pars liv i Paris, før glansbilledet på brutal vis brister. ‘Irréversible’ er en film, du gerne vil se igen, men start med den originale, som også kan opleves i serien.
Bonusinfo: Noé forestiller sig ikke, at filmen erstatter den originale, men at den fungerer som et spejlbillede, der supplerer og hører sammen med den første film.
I filmen stiller Noé fem retoriske spørgsmål, som desuden gjorde det ud for synopsen, der på vanlig vis figurerer i filmkataloget ved premieren:
“Hvorfor husker folk kun deres fortid? Hvorfor er der ingen, som lytter til forudanelser i drømme? Hvorfor går tidsopfattelsen kun i én retning? Hvorfor er fri vilje en illusion? Hvorfor er mennesket kun et dyr?”
Medvirkende: Monica Bellucci, Vincent Cassel, Albert Dupontel, Jo Prestia, Philippe Nahon
Original titel: Irréversible inversion intégrale
Instruktør: Gaspar Noé
Frankrig, 2019
DCP, 86 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år