John Carpenter har om nogen været inspireret af Lovecraft i løbet af sin karriere og trækker tydeligt på elementer fra forfatteren i både 'The Fog', 'The Thing' og 'The Ward'. 'In the Mouth of…
                
                  John Carpenter har om nogen været inspireret af Lovecraft i løbet af sin karriere og trækker tydeligt på elementer fra forfatteren i både 'The Fog', 'The Thing' og 'The Ward'. 'In the Mouth of Madness' er mere end det: Nærmest en meta-hyldest til Lovecrafts litterære virke. 
Den handler om en detektiv, der skal undersøge en kendt horrorforfatters forsvinden, men som pludselig ender i den fiktive by Hobb’s End. 
Filmen bygger ikke plotmæssigt på specifikke Lovecraft-historier, men den er paradoksalt nok alligevel noget af det tætteste, man kommer en kongenial Lovecraft-filmatisering. ‘In the Mouth of Madness’ er spækket med Lovecraft-feeling og -referencer – og så indeholder den et af de bedste bud på, hvordan man filmisk kan portrættere forfatterens ellers så ubeskrivelige monstre.
                  
                                                            Medvirkende: Sam Neill, Julie Carmen, Jürgen Prochnow, David Warner
                                                                                                                      Instruktør: John Carpenter
                                                                                USA, 1995
                                                                                35mm, 95 min.
                                                                                Engelsk dialog
                                                                                Tilladt for børn over 15 år