I en tour de force af samtaler og klip med de musikere, som har sat deres præg på udviklingen af fransk klubmusik siden slutningen af 1970’erne, tegner instruktør Julian Starke det ultimative billede…
I en tour de force af samtaler og klip med de musikere, som har sat deres præg på udviklingen af fransk klubmusik siden slutningen af 1970’erne, tegner instruktør Julian Starke det ultimative billede af republikkens status som electronica-leverandør. Mød Jean-Michel Jarre bag sit tårn af antikvarisk kram, Dimitri From Paris ved sine futuristiske højttalere, Étienne de Crécy ved pulten i sit studie, Laurent Garnier bag pladetallerkenerne i en regnbue af stroboskopisk lys, Bob Sinclar spændt op til lir – og Daft Punk hele tiden spøgende i kulissen. Men Starke fortæller samtidig om forbindelseslinjerne til den internationale scene – særligt de amerikanske kraftcentre i New York, Chicago og Detroit – og den vekselvirkning, der vedvarende foregår imellem disse. Og så byder han scenens unge løver op til dans og dykker ned i den kultur, der omgiver house- og technomiljøet.
Medvirkende: Étienne de Crécy, Laurent Garnier, Jean-Michel Jarre, Daft Punk, Rone, Juan Atkins, Carl Craig
Instruktør: Julian Starke
Frankrig, 2018
ProRes File, 88 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle