Med kærlighedens ret

Douglas Sirk, 1955
Cary Scott (Jane Wyman) er en rig og tiltrækkende enke i en lille by på den amerikanske østkyst. Hun hyrer gartneren Ron Kirby (Rock Hudson) til at klippe sin hæk, og snart blomstrer kærligheden…
Cary Scott (Jane Wyman) er en rig og tiltrækkende enke i en lille by på den amerikanske østkyst. Hun hyrer gartneren Ron Kirby (Rock Hudson) til at klippe sin hæk, og snart blomstrer kærligheden mellem hende og den 15 år yngre mand. Men ikke alle i den lille by er parate til at acceptere Carys nye kærlighed. Ikke alene bliver hun offer for naboernes onde sladder. Hendes egne børn bebrejder hende også, at hun tilsmudser deres fars minde. Forklædt som tåreperser er Sirks film et sviende og ironisk angreb på den amerikanske drøm om det perfekte liv. De velhavende og beskyttede borgere er intolerante og fremmedgjorte, og de udgør en skarp kontrast til Ron Kirby, en naturens søn, der lever en bohemetilværelse fri for kvælende materiel overflod. Fotografen Russell Metty leger virtuost med lys, skygge og stærke farver.

Medvirkende: Jane Wyman, Rock Hudson, Agnes Moorehead, Conrad Nagel
Original titel: All That Heaven Allows
Instruktør: Douglas Sirk
USA, 1955
DCP, 89 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Douglas Sirk

Se alle