Paul Thomas Andersons ’There Will Be Blood’ er en grandios og visuelt slående fortælling sat i begyndelsen af 1900-tallet, hvor opportunistiske mænd søger den amerikanske drøm i form af kulsort olie…
Paul Thomas Andersons ’There Will Be Blood’ er en grandios og visuelt slående fortælling sat i begyndelsen af 1900-tallet, hvor opportunistiske mænd søger den amerikanske drøm i form af kulsort olie fra undergrunden. Én af dem er Daniel Plainview (Daniel Day-Lewis), der bogstaveligt talt arbejder sig op fra bunden af en skakt for at ende som ejeren af et olieimperium – og som et af de mest fængslende røvhuller i amerikansk filmhistorie. Radiohead-guitaristen Jonny Greenwood lægger med sine dissonante lydlag en manende psykologisk uro ned over historien, og Day-Lewis vandt en velfortjent Oscar for sin monumentale præstation i en film, der føles som en sortsynet og brutal udforskning af selve USA's folkesjæl.
Medvirkende: Daniel Day-Lewis, Paul Dano, Kevin J. O'Connor, Ciarán Hinds
Instruktør: Paul Thomas Anderson
USA, 2007
DCP, 158 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år