Pi

Darren Aronofsky, 1998
Max Cohen (Sean Gulette) er en matematiker, som kigger på aktiemarkedet og prøver at programmere sin computer til at forudsige udviklinger. Hans tilstand er præget af en vis paranoia, og da flere…
Max Cohen (Sean Gulette) er en matematiker, som kigger på aktiemarkedet og prøver at programmere sin computer til at forudsige udviklinger. Hans tilstand er præget af en vis paranoia, og da flere forskellige grupper begynder at udvise mere end almindelig interesse i hans arbejde, bliver det en validering af hans frygt.

I en kompleks fortælling, der trækker på en lang tradition inden for såvel matematikken som jødedommen, udvikler ’Pi’ sig til et mareridt, hvor det uorganiske bliver invaderet af det organiske.

Få film formår at væve matematik, konspirationsteorier, jødedom og kabbala sammen på så elegant vis som her: Med ganske enkle virkemidler skaber instruktøren en film, der kryber under huden på beskueren og underminerer forudindtagede læsninger.

Darren Aronofskys overraskende debutfilm etablerer samtidig flere af de tematikker som optager ham i store dele af hans filmografi.

Medvirkende: Sean Gullette, Mark Margolis, Ben Shenkman
Instruktør: Darren Aronofsky
USA, 1998
DCP, 84 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Darren Aronofsky

Se alle