En engel ved mit bord

Jane Campion, 1990
Janet Frame er ikke som sine brødre og søstre. Hun bliver som ung diagnosticeret skizofren og indlagt og udsat for elektrochok og andre ubehageligheder i årevis, indtil en kendt skribent opdager, at…
Janet Frame er ikke som sine brødre og søstre. Hun bliver som ung diagnosticeret skizofren og indlagt og udsat for elektrochok og andre ubehageligheder i årevis, indtil en kendt skribent opdager, at Janet er en habil forfatter og får hende løsladt. Måske fejlede hun slet ingenting.

’En engel ved mit bord’ er en biografisk skildring af forfatteren Janet Frame (1924-2004), hendes opvækst og voksenliv. Det var den første newzealandske film udtaget til konkurrence på Venedig-festivalen, og den vandt hele fem priser. Modtagelsen var så hjertelig, at der blev buhet, over at den ikke vandt hovedprisen, men ’kun’ juryens store pris.

Vi følger den rødhårede særligt Janet Frame i tre tempi – inkarneret af tre forskellige skuespillere – fra hun er en lille undertrykt pige, over indlæggelsen, der varer otte år, og til hun bliver en af New Zealands berømteste forfattere.

Baseret på Janet Frames selvbiografi, der blev udgivet i tre bind – og oprindeligt skabt som tv-serie i tre dele. Helaftensfilm – 100/70 kr.

Medvirkende: Kerry Fox, Alexia Keogh, Karen Fergusson
Original titel: An Angel at My Table
Instruktør: Jane Campion
New Zealand, Australien, USA, Storbritannien, 1990
35mm, 158 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Jane Campion

Se alle