Train to Busan

Yeon Sang-ho, 2016
Sydkoreansk hæsblæsende toggyser, der vil få dig til at tænke dig om en ekstra gang, inden du stiger på et tog. Måske overlever du ikke turen til næste station, for hvem ved, hvad der gemmer sig i…
Sydkoreansk hæsblæsende toggyser, der vil få dig til at tænke dig om en ekstra gang, inden du stiger på et tog. Måske overlever du ikke turen til næste station, for hvem ved, hvad der gemmer sig i vognen ved siden af? Et tonstungt højhastighedstog er på vej fra Seoul til Busan. I passagersæderne sidder folk fra alle lag af det sydkoreanske samfund: Et aldrende søskendepar, hvor den ene er blind. En gymnasieklasse på udflugt. En kampsportsivrig casanova-type, der gerne vil imponere sin gravide kæreste. Og den selvglade børshandler og arbejdsjunkie Seok Woo (Gong Yoo), der ledsager sin datter Soo-an (Su-an Kim) på togturen hen til sin mor. Men et glubsk eksperiment er gået grueligt galt på en kemisk fabrik, og landet oversvømmes som en steppebrand af grådige zombier. Ét bid, og du er smittet. 'Train to Busan' fik den bedste åbningsweekend i koreansk biografhistorie, da over én million mennesker så filmen på premieredagen. Med sin intelligente blanding af gys, action, zombier og samfundskritik er ’Train to Busan’ blevet udråbt til at være en af de bedste zombie-gysere i nyere tid.

Visningen er en del af filmserien ‘Drømmenes kupé’ i anledning af jernbanenettets 175-års jubilæum. Serien er arrangeret i samarbejde med Filminstituttets historiske streamingsite danmarkpaafilm.dk, hvor man fra december kan finde jernbanehistorie fortalt i levende billeder med dokumentarer, unikke optagelser og gamle kampagnefilm.

Medvirkende: Gong Yoo, Yu-mi Jung, Ma Dong-seo, Su-an Kim
Original titel: Busanhaeng
Instruktør: Yeon Sang-ho
Sydkorea, 2016
DCP, 118 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Tog på film - drømmenes kupé

Se alle