Hou Hsiao-Hsiens ’The Sandwich Man’ fra 1983 betragtes som en af grundstenene i den taiwanske New Wave, fordi den på skelsættende vis bragte den socialrealistiske æstetik ind i den taiwanske film…
Hou Hsiao-Hsiens ’The Sandwich Man’ fra 1983 betragtes som en af grundstenene i den taiwanske New Wave, fordi den på skelsættende vis bragte den socialrealistiske æstetik ind i den taiwanske film. Den udspiller sig også i 60'erne, før det økonomiske boom ramte Taiwan.
Filmen består af tre separate historier. Den første skildrer en fattig familie på tre, der er helt afhængig af mandens indkomst som omvandrende skilt – tilmed iført ydmygende udklædning. Den anden handler om to rundrejsende sælgere, der bliver standset i deres rutiner af en ung kvinde. Og den tredje handler om en ung mand, der får klø af en amerikansk flådesoldat – med uventede følger.
Denne tidlige film i den anerkendte instruktør Hous karriere præsenterer tre historier, alle er baseret på litterære værker af Huang Chun-Ming.
Medvirkende: Bor-Jeng Chen, Li-Yin Yang, Kuo-Feng Tseng
Original titel: Er zi de da wan ou
Instruktør: Hou Hsiao-Hsien
Taiwan, 1983
DCP, 106 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år