Forbered dig på et hæsblæsende eventyr med 11-årige Karin og hendes nye ven, kæmpekatten Anzu, samt alle hans venner fra den lille by, hvor Karins bedstefar bor. Spøgelseskatten Anzu har et ben i…
Forbered dig på et hæsblæsende eventyr med 11-årige Karin og hendes nye ven, kæmpekatten Anzu, samt alle hans venner fra den lille by, hvor Karins bedstefar bor. Spøgelseskatten Anzu har et ben i både den åndelige og virkelighedens verden, og er en charmerende mellemting mellem Totoro og Garfield - med en strøm af dårlige vittigheder og prutter efter sig.
Det umage vennepar bliver ledt hen til portalen til de dødes rige, hvor Karin kan føre en sidste, men vigtig samtale med sin mor, som hun savner så meget. I selskab med Anzu bliver det aldrig uhyggeligt, kun underligt og kærligt - i én af de fineste anime fra 2024. Handlingen skifter ubesværet fra det tilbagelænede hverdagsliv på landet, hvor Anzu kører rundt på knallert og hjælper til her og der, til vilde forfølgelsesscener, når dødsrigets guder ser sig gale på Karin og Anzu.
Anbefales fra ca. 10 år (engelske undertekster).
Medvirkende: Mirai Moriyama, Noa Gotô, Munetaka Aoki, Miwako Ichikawa (stemmer)
Original titel: Bakeneko Anzu-chan (Ghost Cat Anzu)
Instruktør: Yōko Kuno
Kuno, Nobuhiro Yamashita
Japan, Frankrig, 2024
DCP, 97 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år