Miss Julie

Liv Ullmann, 2014
’Miss Julie’ skildrer kærligheden med samme smukke kraftfuldhed som et stormvejr over irgrønne irske bakker. Julie (Jessica Chastain) er grevedatter på et irsk gods, men hendes privilegier beskytter…
’Miss Julie’ skildrer kærligheden med samme smukke kraftfuldhed som et stormvejr over irgrønne irske bakker. Julie (Jessica Chastain) er grevedatter på et irsk gods, men hendes privilegier beskytter hende ikke mod pile i hjertet. I mødet med tjeneren Jean (Colin Farrell), fra den helt forkerte klasse, eksploderer følelserne. Jean lokker, udfordrer og forfører – og Julie følger med i en intens blanding af lyst og frygt.

Køkkenpigen Kathleen (Samantha Morton) ser det hele udefra, og hendes rædsel og moralske uro spejler konsekvenserne af kærlighed, begær og social opløsning.

Historien udspiller sig over én karnevalistisk midsommernat, hvor klasser blandes, og normer opløses. Liv Ullmann har som instruktør valgt at bevare meget af August Strindbergs originale tekst og kaotiske nerve (stykket er fra 1888), selvom handlingen er geografisk flyttet fra Sverige.

Kameraet indrammer køkkenets klaustrofobi og Julies ensomme vandringer gennem godset, hvor hendes fald bliver tydeligt i kropssprog og blik. Musikken af Schubert og Bach understreger den emotionelle turbulens. ‘Miss Julie’ er et portræt af ungdom, begær og følelseskaos og viser, hvordan en enkelt nat kan ændre alt. Måske.

Medvirkende: Colin Farrell, Jessica Chastain, Samantha Morton
Instruktør: Liv Ullmann
Storbritannien, Norge, Frankrig, Irland, 2014
DCP, 129 min.
Norske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Tirsdag 28. april 17:00 Miss Julie m. samtale om begær
Hvad sker der, når begær udfordrer vores selvbillede?

Den 29. april inviterer Avilius og Cinemateket til en visning af Miss Julie. Filmen skildrer et intenst møde mellem to mennesker, hvor begær,…
Hvad sker der, når begær udfordrer vores selvbillede?

Den 29. april inviterer Avilius og Cinemateket til en visning af Miss Julie. Filmen skildrer et intenst møde mellem to mennesker, hvor begær, klasse og identitet begynder at flyde sammen. Det, der starter som flirt, bliver hurtigt en kamp om kontrol, frihed og selvforståelse.

Efter filmen inviterer vi til en snak med udgangspunkt i begrebet erotisk intelligens: Evnen til at forstå sine egne begær, grænser og fantasier - og hvordan de hænger sammen med magt, skam og længsel. Vi taler også om, hvad der kan ske, når man forelsker sig “på tværs” af sociale roller, og hvordan tiltrækning nogle gange kan vække sider af os selv, vi ikke helt ved, hvad vi skal stille op med.

Velkomst og samtale varer i alt 30 minutter og foregår på dansk. Navne på deltagere følger.
Se mere

Køb billetter

Tirsdag 28. april 17:00
Miss Julie m. samtale om begær
Køb billet
Lørdag 6. juni 17:00
Miss Julie
Køb billet