Meeting the Buddha

Márta Kessler György, 2024
’Meeting the Buddha’ tager publikum med ind i en spirituel verden, hvor tro, karisma og menneskers længsel efter mening krydser hinanden. Filmen har vundet adskillige priser, bl.a. for bedste…
’Meeting the Buddha’ tager publikum med ind i en spirituel verden, hvor tro, karisma og menneskers længsel efter mening krydser hinanden. Filmen har vundet adskillige priser, bl.a. for bedste instruktion på Cine Paris Film Festival og Berlin Indie Film Festival samt bedste dokumentar på Chicago Women Film Festival.

Filmen følger den 16. Karmapa – en central skikkelse i tibetansk buddhisme – og skildrer hans liv fra et nu forsvundet Tibet til et moderne, globalt landskab. Med sjældne optagelser og anekdoter fra dem, der rejste med ham, tegnes et portræt af en åndelig leder, som for sine tilhængere fremstod nærmest overjordisk.

To af disse tilhængere er det danske par Ole og Hannah Nydahl, der i 1969 falder hovedkulds ind i Karmapaens univers. Deres rejse fra københavnske hippiedage til et liv dedikeret til buddhistisk meditation udgør filmens menneskelige omdrejningspunkt.

Filmen er ægte nysgerrig over for sine hovedpersoner og den særlige relation mellem lærer og elev, der muliggjorde buddhismens overraskende indtog i Vesten. For et publikum uden forhåndskendskab vil ’Meeting the Buddha’ fungere som et privilegeret kig ind i en særlig verden – hjulpet på vej af instruktør Marta György-Kessler, der selv er aktiv buddhist, og hendes indgående kendskab til personerne.

Medvirkende: Ole Nydahl
Instruktør: Márta Kessler György
Storbritannien, Tyskland, Ungarn, Danmark, 2024
, 146 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Meeting the Buddha + instruktørsamtale

Instruktør Marta György-Kessler besøger Cinemateket i forbindelse med visningen den 13. januar.

Hun har tidligere arbejdet med buddhismens møde med Vesten i ’Hannah – Buddhism's Untold Journey’, som…
Instruktør Marta György-Kessler besøger Cinemateket i forbindelse med visningen den 13. januar.

Hun har tidligere arbejdet med buddhismens møde med Vesten i ’Hannah – Buddhism's Untold Journey’, som vi også har vist i Cinemateket. Med ’Meeting the Buddha’ fortsætter hun sin undersøgelse af fortællinger, hvor åndelige traditioner møder moderne livsformer. Denne gang med et særligt fokus på arven efter den tibetanske Karmapa – og især på de mennesker, der har båret hans tanker ud i verden.

Efter visningen er der 40 minutters samtale med Marta György-Kessler på engelsk.
Se mere

Film i serien – EVENTS januar (tidlig billetstart)

08. jan

Lola rennt m. introduktion / Folkeuniversitetet præsenterer

08. jan

Bruce Lee-aften m. oplæg og udstilling

13. jan

Meeting the Buddha + instruktørsamtale

14. jan

Ripley fra bog til film – samtale med Lone Theils

18. jan

Glemte danske film: Min kone er uskyldig

25. jan

Meeting the Buddha

27. jan

Filmquiz ved Film-banden / 27. januar

Se alle