Ali Abbasi: “Jeg er flov over ikke at have set denne titel af 117 grunde, og det er på tide, at jeg tager mig sammen og gør det sammen med jer. Jeg har dog mærkeligt nok lyttet meget til soundtracket…
Ali Abbasi: “Jeg er flov over ikke at have set denne titel af 117 grunde, og det er på tide, at jeg tager mig sammen og gør det sammen med jer. Jeg har dog mærkeligt nok lyttet meget til soundtracket, som er sublimt.”
Den fransk-senegalesiske instruktør Mati Diops spillefilmsdebut handler om senegalesiske konstruktionsarbejdere, der klager over manglende lønudbetaling efter hårdt fysisk arbejde i udkanten af Senegals hovedstad, Dakar. Skelsættende ved Diops tilgang er den ømhed, hvormed hun skildrer disse triste skæbners tilværelse i kapitalismens randområder. ‘Atlantique’ fik premiere i hovedkonkurrencen i Cannes, hvor Diop blev den første sorte kvinde til at deltage i hovedkonkurrencen, hvorefter hun vandt festivalens næststørste pris, Juryens Grand Prix.
Vi har forsøgt at invitere Mati Diop til København, men det er desværre ikke lykkedes.
Medvirkende: Mame Bineta Sane, Amadou Mbow, Traore, Nicole Sougou
Original titel: Atlantics
Instruktør: Mati Diop
Frankrig, Senegal, Belgien, 2019
DCP, 106 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år