Cat People

Paul Schrader, 1982
“’Cat People’ contains more skin than blood" – Sådan beskriver Paul Schrader sin kultiske genindspilning af Jacques Tourneurs klassiker fra 1942. Schraders noir-gyser kredser om den unge kvinde…
“’Cat People’ contains more skin than blood" – Sådan beskriver Paul Schrader sin kultiske genindspilning af Jacques Tourneurs klassiker fra 1942. Schraders noir-gyser kredser om den unge kvinde Irenes (Nastassja Kinski) seksuelle opvågnen i en zoo i New Orleans. Efter flere års jomfruelig adskillelse fra sin excentriske bror Paul (Malcolm McDowell) opdager hun til stor rædsel, at hendes drifter forvandler hende til en monstrøs sort leopard.

Der er ikke sparet på bestialske brøl, sylespidse hugtænder, grønne katteøjne eller slimede specialeffekter. Maestro Giorgio Moroder akkompagnerer krimi-katte-komedien med elektronisk 80’er-benzin, og David Bowie brøler med på titelnummeret med hed tekst og almægtig vokal. Et musikalsk mix, der blev nomineret til to Golden Globes for bedste originale musik- og sang i 1982.

Medvirkende: Nastassja Kinski, Malcolm McDowell, John Heard, Annette O'Toole
Instruktør: Paul Schrader
USA, 1982
35mm, 118 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Paul Schrader

Se alle