En aften er engelsklæreren Frannie (Meg Ryan) ufrivilligt i nærheden, da et mord finder sted. Da hun efterfølgende bliver opsøgt af kriminalbetjenten James (Mark Ruffalo), bliver hun ualmindelig…
En aften er engelsklæreren Frannie (Meg Ryan) ufrivilligt i nærheden, da et mord finder sted. Da hun efterfølgende bliver opsøgt af kriminalbetjenten James (Mark Ruffalo), bliver hun ualmindelig tiltrukket af ham. James er god at snakke med og endnu bedre mellem lagnerne, og selv om Frannie begynder at mistænke ham selv for drabet, kan hun ikke holde sig fra betjenten.
Jane Campion var selv medforfatter på manuskriptet, der tog afsæt i en kriminalroman af Susannah Moore. Filmen blev blandet modtaget, og nogle anmeldere kæmpede med at genfinde auteur’en Campions i filmen.
”En grumme effektiv thriller, og måske også et præcist studie i masochistiske kvindefantasmer," skrev Politiken symptomatisk.
Filmen peger på nogle punkter frem mod Campions senere seriethriller ’Top of the Lake’ (2013).
Medvirkende: Meg Ryan, Mark Ruffalo, Jennifer Jason Leigh
Instruktør: Jane Campion
USA, 2003
35mm, 119 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år