Første del af den sprudlende og frivole livstrilogi. Pasolini sammenvæver en håndfuld af Giovanni Boccaccios fortællinger fra det 14. århundrede for på ny at udforske menneskets moralske gråzone,…
Første del af den sprudlende og frivole livstrilogi. Pasolini sammenvæver en håndfuld af Giovanni Boccaccios fortællinger fra det 14. århundrede for på ny at udforske menneskets moralske gråzone, dets primitive barbari og frisættelsen af civilisatoriske normer. Vi møder bl.a. en mand, der udgiver sig for at være døv og psykisk syg, så han kan få husly i et nonnekloster (og senere charmere samtlige nonner); tre brødre, der på brutal vis torturerer deres søsters elsker, og en kvinde, der må gemme sin elsker, da hendes mand kommer tidligere hjem end forventet.
Medvirkende: Franco Citti, Ninetto Davoli, Jovan Jovanovic, Vincenzo Amato
Original titel: Il Decameron
Instruktør: Pier Paolo Pasolini
Italien, Frankrig, Tyskland, 1971
35mm,
Svensk/finske undertekster
Tilladt for børn over 15 år