Pier Paolo Pasolini

”Lav skandale, vær spottende, smædende, forbandende.” Kort før sin brutale død i 1975 skrev Pier Paolo Pasolini disse opflammende ord som en opfordring til sine landsmænd om fortsat at udfordre den gængse status quo. Sandt at sige levede Pasolini i hvert fald selv kampråbet efter, både i sin kunst og i sit liv.

I november og december blænder Cinemateket op for otte film af Pier Paolo Pasolini (1922-1975), der alle kritisk griber fat om den moderne civilisations selvmodsigelser. Samtidig belyser serien også den italienske poets kunstneriske spændevidde. Oplev bl.a. den neorealistisk-inspirerede debut ’Luderkarlen Accattone’ (1961), den frivolte ”Livs-trilogi” og (volds-)værket ’Salò eller de 120 dage i Sodoma’ (1975). Vi supplerer med en række ekspertforedrag, der vil undersøge forskellige aspekter af Pasolinis omstridte virke.

PARADOKSERNES MAND
Pasolini er umulig at sætte i bås. Han var en integreret del af samtidens freudianske og marxistiske strømninger, men blev samtidig skubbet ud i samfundets marginer, som en udstødt figur. Først på grund af sin åbent erklærede homoseksualitet og senere for sit politiske opgør med højre- såvel som venstrefløjen. Særligt stillede han sig kritisk over for det frembrusende forbrugersamfund og det kristeligt-demokratiske styres magtbegær. Ifølge Pasolini sikrede disse faktorer nemlig at fascismen kunne overleve, som en ulv i fåreklæder.

Han efterlyste derfor en yndefuldhed, hvilket han fandt i Roms subproletariat blandt ludere og trækkerdrenge. Og det er dette ofte rå miljø, vi med et kærligt blik ser skildret i hans tidlige film.

Senere udforskede Pasolini flere myter: Fra de græske tragedier over de bibelske fortællinger og til middelalderens erotiske eventyr. Pasolini er mest kendt for sin eksplicitte skildring af vold og sex. Det moralske morads og primitive barbari, som kendetegner disse film, er dog altid bundet op om et forsøg på at nå en renhed, der gik bort med det moderne menneske: ”Barbarerne græder. Det er det moderne menneske, der anser gråden for uværdig.”

FILM, FOREDRAG OG VIN
Den 28. november holder institutleder ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Jørn Boisen foredrag om Marquis De Sade og sadisme-begrebet inden visningen af ’Salò eller de 120 dage i sodoma’.

Den 5. december byder vi på kunsthistorisk foredrag ved Christine Marstrand, der vil sætte Pasolinis ’Luderkarlen Accattone’ i dialog med en række renæssance- og barok-malere.

Den 10. og 17. december vil henholdsvis Ødipus og Medea-myterne blive taget op til diskussion, når vi i samarbejde med Eksistensfilosofisk Akademi inviterer til Filosofisk Filmsalon ved Jon Auring Grimm.

Den 15. december introducerer filmformidler Peter Christian Rude Pasolinis ’Matthæus evangeliet’ og taler nærmere om den italienske instruktørs komplicerede forhold til den katolske kirke. Kulturen i Skt. Matthæus byder på et glas vin og videresnak efter filmen.

En stor tak til Kulturen i Skt. Matthæus og Romselskabet SPQR for samarbejde om serien.

Oscar Pedersen, programmedarbejder /Cinemateket