Fellinis Casanova

Federico Fellini, 1976
Donald Sutherland fandt det mildest talt bizart, at han af alle mennesker skulle spille rollen som Casanova, men da Fellini spurgte ham, tøvede han ikke et øjeblik med at tage rollen. Casanovas egne…
Donald Sutherland fandt det mildest talt bizart, at han af alle mennesker skulle spille rollen som Casanova, men da Fellini spurgte ham, tøvede han ikke et øjeblik med at tage rollen. Casanovas egne dagbøger ligger til grund for Fellinis skildring af kvindeforførerens tragiske deroute. Casanova tegnes som en person, der mangler evnen til at føle kærlighed i et 1700-tals samfund, der syder af lidenskab og kreativitet. Man aner i Donald Sutherlands trætte øjne, at det, han skal præstere, inden han ender i blykammeret i Doge-paladset i Venedig, er ved at tage livet af ham. Undervejs bliver vi ført gennem hele det Felliniske udtræk af menneskelige former, herunder store barme, vuggende bagdele og dansende dværge.

Medvirkende: Donald Sutherland, Tina Aumont, Cicely Browne, Carmen Scarpitta
Original titel: Il Casanova di Federico Fellini
Instruktør: Federico Fellini
Italien, usa, 1976
35mm, 153 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Federico Fellini

Se alle