En af filmhistoriens allerbedste eventyrfilm! Den legendariske åbningssekvens med lumske edderkopper, livsfarlige fælder og blodtørstige indianere starter action-braget med et piskesmæld. Året er…
En af filmhistoriens allerbedste eventyrfilm! Den legendariske åbningssekvens med lumske edderkopper, livsfarlige fælder og blodtørstige indianere starter action-braget med et piskesmæld. Året er 1936. Hitlers blodhunde er på sporet af Pagtens Ark, og vores helt Indiana Jones (Harrison Ford) skal sørge for, at det bibelske supervåben ikke havner i nazisternes kløer. Vær forberedt på nævekampe, gamle forbandelser og tusindvis af slanger i Spielbergs og Lucas’ medrivende og stærkt vanedannende ramasjangfilm, hvor John Williams’ evne til at skabe ’flashy’ ørehængere på det store lærred også nåede nye højder.
Medvirkende: Harrison Ford, Karen Allen, Paul Freeman, Ronald Lacey, Denholm Elliott
Original titel: Raiders of the Lost Ark
Instruktør: Steven Spielberg
USA, 1981
DCP,
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år