Cinemateket

Da Monsieur Hulot får tilbudt et job af sin rige svoger, forlader han sit velkendte bohème-kvarter og flytter til en absurd fremtidsforstad til Paris. Her fanges han i en foruroligende automatiseret verden, hvor elektroniske køkkenlåger, vandsprinklere og havelåger lever deres eget liv, og hvor køkkenet kræver en embedseksamen i elektronik for at lade sig betjene. I ’Min onkel’ følger vi Tatis antihelt Hulots Don Quijote-kampe med efterkrigstidens fremskridts-forelskede Frankrig. Ligesom Chaplin i ’Moderne Tider’ undersøger Tati det moderne (velfærds)samfund og individualitetens trængte vilkår i den standardiserede by. Filmens omdrejningspunkt er kontrasten mellem de to forskellige måder at leve på. Hulot er en simpel mand, der bliver desorienteret af kompleksiten i den moderne livsførelse. Filmens sympati ligger i hans ”gamle” verden af menneskeligt tidsspilde, drengestreger og rod. Med andre ord en verden, hvor de små menneskelige ting gør en forskel. Det gør de ikke ude i søsterens hus, som er et højteknologisk mareridt af monotone lyde, hvor støjen fra alle husets maskiner blokker enhver menneskelig samtale ude (selv om hun stolt proklamerer: ”Tout communique!” – ”Alt kommunikerer!”). Medvirkende: Jacques Tati, Jean-Pierre Zola, Adrienne Servantie, Betty Schneider
Original titel: Mon oncle
Instruktør: Jacques Tati
Frankrig, Italien, 1958
DCP, 120 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle