Sydstatsmanden Josey Wales griber til selvtægt, efter hans familie bliver dræbt under borgerkrigen. Men det, der begynder som et personligt hævntogt, udvikler sig snart til et opgør mod samfundet og…
Sydstatsmanden Josey Wales griber til selvtægt, efter hans familie bliver dræbt under borgerkrigen. Men det, der begynder som et personligt hævntogt, udvikler sig snart til et opgør mod samfundet og civilisationen som sådan. Wales møder et farverigt persongalleri, der rummer indianere, cowboyer og forsvarsløse kvinder, og man fornemmer 70’ernes ’modkultur’ lige under overfladen – til trods for, at filmen faktisk bygger på en roman af en forhenværende KKK-leder. Produktionen er i dag berygtet, idet hovedrolleindehaveren Eastwood fyrede instruktøren efter indledende uoverensstemmelser på set og selv satte sig bag kameraet.
Medvirkende: Clint Eastwood, Dan George, Sondra Locke, John Vernon
Original titel: The Outlaw Josey Wales
Instruktør: Clint Eastwood
USA, 1976
35mm, 134 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år