Hull, 1970’erne. En forsømt havneby i det nordlige England, der lige så godt kunne havde heddet Hell. Og naturligvis hjemsted for avantgarde-kollektivet COUM Transmissions, hvis performancekunst var…
Hull, 1970’erne. En forsømt havneby i det nordlige England, der lige så godt kunne havde heddet Hell. Og naturligvis hjemsted for avantgarde-kollektivet COUM Transmissions, hvis performancekunst var tunet ind på sex, vold og andre af de tabuer, det omkringliggende samfund lykkeligt undlod at kommentere på. Kunstnerne Genesis P-Orridge og Cosey Fanni Tutti var i centrum af enheden. Førstnævnte med sit eksplicitte fokus på den menneskelige krops grænser. Den anden med sin radikalt konceptuelle, feministiske agenda manifesteret bl.a. i fotoserier for pornografiske magasiner. I midten af årtiet var COUM Transmissions for længst blevet drevet ud af Hull af det lokale politikorps og officielt stemplet af den politiske elite som ”samfundsskadelig” – hvilket blev starten på en ny epoke, nu som alle tiders mest kompromisløse industrial-band Throbbing Gristle. Dén historie er heller ikke kedelig, og du får den fuldt udrullet i ’Other Like Me’.
Forfatter og musikjournalist Jan Poulsen introducerer.
Medvirkende: Paul Buck, Genesis P-Orridge, Chris Carter, Peter Christopherson, Cosey Fanni Tutti
Instruktør: Marcus Werner Hed, Dan Fox
Storbritannien, USA, 2020
DCP, 82 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle