Pulp Fiction

Quentin Tarantino, 1994
'Pulp Fiction' er – i al sin Guldpalmevindende (u)enkelthed – et sandt volds-stilstykke, der for alvor banede vejen for den kontroversielle Tarantino.

Filmens tone er nærved absurd rå, men samtidig…
'Pulp Fiction' er – i al sin Guldpalmevindende (u)enkelthed – et sandt volds-stilstykke, der for alvor banede vejen for den kontroversielle Tarantino.

Filmens tone er nærved absurd rå, men samtidig meget "opkvikkende", og det slås fast, at Tarantino er en gennem-kompromisløs voldsorkestrator. Filmen er meget stilfuldt inddelt i en række lange episoder eller kapitler. Efter en kort introduktion på en kaffebar følger vi det hårdkogte makkerpar Vincent Vega (John Travolta) og Jules Winfield (Samuel L. Jackson), der er på vej ud til nogle unge kriminelle, der har begået en brøler i forbindelse med en narkohandel. Og dette bliver alt andet end kærligt og eftergivende håndteret. I en anden episode inviterer Vincent chefens kone Mia (Uma Thurman) på en alternativ tur i byen.

Medvirkende: John Travolta, Samuel L. Jackson, Uma Thurman, Bruce Willis, Quentin Tarantino
Instruktør: Quentin Tarantino
USA, 1994
DCP 4K, 153 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Søndag 17. maj 21:15 Pulp Fiction / Drive-In d. 3.+11.+17. maj
Velkommen til Cinematekets og Meyers pop-up drive-in-biograf i Nordhavn!

Denne film blev udsolgt ved sine to første visninger, så nu har vi valgt at annoncere endnu en.

Meyers kokke fra…
Velkommen til Cinematekets og Meyers pop-up drive-in-biograf i Nordhavn!

Denne film blev udsolgt ved sine to første visninger, så nu har vi valgt at annoncere endnu en.

Meyers kokke fra Restaurant SULT griller og friterer 'on location', og drive-in-biografmenuen byder på en rejse verden rundt:

Forret: Grønne asparges, sprøde rugflager og radiser med sauce tartare.

Hovedret: Italian meatballs vendt i romescosauce med saltristede mandler og ramsløg – hertil nye kartofler vendt med løvstikke, citron og solsikkekernepesto (NB: retten fås også i en vegetarisk indspilning med balls af parmesan, svampe og brød – se FAQ nedenfor vedr. bestilling).

Dessert: Cheesecake med rabarber og bund af havrekiks.

Drikkelse: NODA - not a soda. NODA er vand med brus og økologisk presset frugt. No nasties.

Samlet pris for film + menu: 295 kr. per person.

Filmvisningen foregår på adressen Nordsøvej 11, 2150 Nordhavn (foran Tunnelfabrikken). Pladsen åbner kl. 20.00, og der er filmstart kl. 21.15. Kun adgang i bil.

For yderligere praktisk information, se venligst vores FAQ her på hjemmesiden (nederst i seriepræsentationen).
Se mere

Event

Lørdag 31. juli 21:15 Open Air - Indoor! 30.-31. juli: Pulp Fiction
Cinematekets open air-filmvisninger rykker i år indenfor og bliver til OPEN AIR - INDOOR!

Den 30. og 31. juli byder Cinemateket på to indendørs filmfestdage med fire gratis visninger af ’Pulp…
Cinematekets open air-filmvisninger rykker i år indenfor og bliver til OPEN AIR - INDOOR!

Den 30. og 31. juli byder Cinemateket på to indendørs filmfestdage med fire gratis visninger af ’Pulp Fiction’ og ’Mine aftener i Paradis’, comfort food og cocktails fra SULT og ikke mindst liflige sommertoner fra DJ Henrik Queitsch til at binde det hele sammen undervejs.

’Pulp Fiction’ gav med sine skæve karakterer, utraditionelle filmsprog og ironisk-komiske omgang med liv, død og pistoler Quentin Tarantino status som Hollywoods nye vidunderdreng. John Travolta fik sit store comeback omgivet af et stjernecast bestående af Samuel L. Jackson, Bruce Willis, Uma Thurman, Christopher Walken, Harvey Keitel m.fl.

PROGRAM

FREDAG DEN 30. JULI
12.30 Pulp Fiction
18.30 Pulp Fiction
DJ Henrik Queitsch vender plader i baren fra 16.00

LØRDAG DEN 31. JULI
15.15 Pulp Fiction
21.15 Pulp Fiction
DJ Henrik Queitsch vender plader i baren fra 16.00

Filmene vises simultant i Bio Carl og Bio Asta.

PRAKTISK INFORMATION
Billetter: Der er fri entré. BILLETBESTILLING FRA MANDAG DEN 26. JULI. Ikke-afhentede billetter frigives umiddelbart før filmstart og kan erhverves efter først til mølle-princippet.

OBS: kom i god tid. Vi lukker ikke gæster ind, når først filmen er gået i gang.
HUSK: Du skal fremvise gyldigt corona-pas ved indgang til biografsalen.
Se mere

Event

Onsdag 27. august 20:30 'Pulp Fiction' m. intro v. Filmnørdens Hjørne
Den 27. august med introduktion ved Casper Christensen fra Filmnørdens Hjørne. Introduktionen er på dansk og varer ca. 30 min.

Film i serien – Quentin Tarantino Se filmserien