Denne – set med nutidens øjne – uhyggeligt uskyldige film var bestemt ikke velset i halvtredsernes virkelighed. Ingmar Bergmans fortælling om et ungt teenagepar, der forelsker sig (og antydningsvis…
                
                  Denne – set med nutidens øjne – uhyggeligt uskyldige film var bestemt ikke velset i halvtredsernes virkelighed. Ingmar Bergmans fortælling om et ungt teenagepar, der forelsker sig (og antydningsvis elsker før ægtepagten), var noget af en kontroversiel sag i 1953.
Lagerarbejderen Harry (Lars Ekborg) render en dag på den meget udadvendte Monika (Harriet Andersson), og som følge af Monikas meget direkte facon, havner de to hurtigt i favnen på hinanden og bliver soulmates. Da de samtidig begge er grundigt trætte af hverdagslivet – og ikke mindst de kummerlige og klaustrofobiske forhold hos deres respektive familier – sejler de ud i skærgården, hvor de uforstyrret kan udleve deres romance.
                  
                                                            Medvirkende: Harriet Andersson, Lars Ekborg, Dagmar Ebbesen, Åke Fridell
                                                                                Original titel: Sommaren med Monika
                                                                                Instruktør: Ingmar Bergman
                                                                                Sverige, 1952
                                                                                DCP, 97 min.
                                                                                Engelske undertekster
                                                                                Tilladt for børn over 15 år