Selvom ’Luk solskinnet ind’ ikke er en filmatisering af Roland Barthes’ ’Kærlighedens forrykte tale’, har Claire Denis udtalt, at hun var inspireret af bogen, da hun skrev manuskriptet til sin film. Den 15. december vil ekstern lektor Michael Høxbro Andersen give indsigter i bogen. Oplægget varer ca. 20 minutter.
Instruktør: Claire Denis
Isabelle (Juliette Binoche) søger konstant kærlighed hos de mænd, hun møder. Men som fraskilt mor er jagten på kærlighed ikke så let. Men måske er det ikke mændene, hun er forelsket i. Kan man være forelsket i selve forelskelsen? Filmen bærer mere præg af en lettere humor og legesyge, end hvad der er sædvanligt for Denis.
Original titel: Un beau soleil interieur
Frankrig, 2017
DCP, 94 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år