Den 12. januar introducerer programlægger ved CPH:DOX Mads B. Mikkelsen Claire Denis' hovedværk 'Beau Travail'. Oplægget vil særligt handle om Denis' særegne filmstil og elliptiske formsprog. Introduktionen varer 20 minutter.

Beau travail

Instruktør: Claire Denis

I Claire Denis’ internationale gennembrud skildres den maskuline krop som skulpturer udspændt i tid. 'Beau Travail' beretter om livet blandt franske fremmedlegionærer i Afrika. Og i særdeleshed om koparrede sergent Galoup (Denis Lavant), der efter en fatal hændelse sættes fra sin bestilling. Enhver militærøvelse bliver gennem Denis nænsomme blik en ballet, hvor kroppene vrider og vender sig i elegante bevægelser. Med stor indlevelse i den lukkede mandeverdens riter og myter har Denis skabt en film, der på én gang er voldelig, passioneret og melankolsk.


Medvirkende: Denis Lavant, Michel Subor, Grégoire Colin, Richard Courcet

Frankrig, 1999
35mm, 92 min.
Engelske undertekster

Datoer

Film i serien – Claire Denis

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle