Ligesom Maya Deren (se seriens første event) havde Shirley Clarke (1919-1997) en baggrund som danser. Men her hører lighederne mellem de to stort set også op. Hvor Deren i hovedparten af sine film tog afsæt i krop og bevægelse, begyndte Clarke efter en stribe korte, dansebaserede værker at eksperimentere mere radikalt med filmmediets muligheder. I ’The Connection’ (1961) – baseret på et teaterstykke af The Living Theatre – lagde hun lag på lag i en sindrig konstruktion af afsløringer og tilsløringer (filmen går tæt på et miljø af narkomaner, men selve præmissen, et filmhold, der filmer en teateropsætning om junkier, viser sig at være fiktion). Med digterportrættet ’Robert Frost: A Lover’s Quarrel with the World’ (1963) viste Clarke, at hun mestrede et helt konventionelt format – og modtog en Oscar for resultatet. Med ’The Cool World’ (1963), optaget med en blanding af skuespillere og autentiske unge fra Harlem, udforskede hun hybridgenren. Og i ’Portrait of Jason’ – et studium af en sort, homoseksuel scenekunstner og hustler – skrællede hun virkemidlerne ned til et nærmest warholsk dogme: Hun placerede sin hovedkarakter alene foran et kamera, forsynede ham med vodka og marihuana og lod ham performe i tolv timer i træk, mens filmmagerne og et par indforskrevne venner uden for billedet holdt ham kørende med spørgsmål, kommentarer og provokationer. Et portræt af en farverig karakter? Ja! Men også et eksperiment, der fortæller ikke så lidt om selve optagesituationen, om filmmediet og om personerne på den anden side af kameraet.

Inden visningen af ’Portrait of Jason’ vil Lars Movin fortælle om Shirley Clarke, herunder om det miljø, hun var en del af på New Yorks legendariske kunstnerhotel, The Chelsea. Foredraget er på dansk og varer ca. 20 min.