Den 7. oktober introducerer Mads B. Mikkelsen, programredaktør for CPH DOX, Marie-Claude Treilhous oversete mesterværk, ’Simone Barbes or Virtue’. Mads B. Mikkelsen vil tale om filmens særegne stil og indsætte den i konteksten af fransk filmkultur i 1980’erne. Introduktionen varer ca. 15 minutter.
Instruktør: Marie-Claude Treilhou
Simone er billetsælger i en pornobiograf. Hun og en ven fordriver tiden ved at tale med og om de excentriske biografgængere, der med foroverbøjede hoveder går ind og ud af biografmørket. Senere flakker hun retningsløst rundt i det parisiske natteliv. Humor, varme, neonlys og city-blues er hovedingredienserne i dette oversete mesterværk fra 80’ernes Frankrig. ”En gadepige, uden hjem og uden en mand, hjemme overalt, forvandler lukkede, undertrykkende steder til fortrolige steder, midlertidige hjem, hvor hun graver sit hul, indretter sin plads.” (Cahiers du cinéma nr. 309)
Medvirkende: Ingrid Bourgoin, Martine Simonet, Michel Delahaye
Original titel: Simone Barbès ou la vertu
Frankrig, 1980
DCP, 76 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år