’Forbrydelsen’ møder ’Twin Peaks’ på New Zealands sydø, når betjent Robin Griffin (Elisabeth Moss) skal opklare drabet på en gravid 12-årig pige.
Alle seks afsnit af succes-serien 'Top of the Lake', som instruktør Jane Campion selv betragter som én lang film, vises i to bidder på aftenen.
Imellem de to dele rejser vi til New Zealand med Restaurant SULTs lækre buffet med bl.a. lammebov, kumara og kiwi-dessert - se den fulde menu nedenfor. Samlet pris: 290 kr.
Man kan også vælge at se filmen uden mad (100 kr.), ligesom menuen uden film (190 kr.) er en mulighed.
Vælger man sidstnævnte model (dvs. mad uden film), skal man ikke købe billet på vores hjemmeside, men i stedet bestille bord via www.sult.dk (link øverst til højre - bestil derefter aftenbuffeten 24. april med start kl. 18.30 eller senere).
MENU:
Langtidstegt lammebov med hvidløg og rosmarin samt ovnristede rodfrugter med fennikel og persille.
Kumara (søde kartofler med friséesalat, radiser, tomater og fetaost).
Asiatisk nudelsalat med krabsehaler, kål, sesam og peanuts.
Fish & chips (paneret torsk med havsalt og eddikepulver).
Pavlova (dessertkage med marengs, flødeskum og – naturligvis – kiwifrugt).
PROGRAM:
Kl. 17.30: Afsnit 1-3
Kl. 19.30: Middag i Restaurant SULT
Kl. 20.30: Afsnit 4-6
Kl. 23.30: tak for i aften
Samlet pris for film+middag: 290 kr. (260 kr. for medlemmer). Købsfrist 22. april kl. 22.00 af hensyn til køkkenet.
BEMÆRK: Vi byder også på seriens anden sæson, der vises lørdag den 28. maj - ligeledes med mulighed for middag i pausen.
Instruktør: Jane Campion
Som i det danske verdenshit ’Forbrydelsen’ lader Jane Campion en krimiefterforskning ledet af en kvinde folde sig ud over en seriesæson – krydset lidt af den ulmende, surrelle lillebystemning, som David Lynch bragte til verden med ’Twin Peaks’.
Vi er ved Moke Lake på New Zealands sydø. Betjenten Robin Griffin (spillet af amerikanske Elisabeth Moss, kendt fra bl.a. serierne ’West Wing’ og ’Mad Men’) er specialist i børnekriminalitet. Hun skal opklare drabet på en pige, der blot var 12 år gammel og gravid i femte måned.
Griffin er egentlig en storbyefterforsker, men tilbage i sin hjemby for at passe af sin syge mor. Og der er lige så meget samfundsundersøgelse, som der er ’crime’ i ’Top of the Lake’: Campion undersøger misbrug, dysfunktionelle familier, kønsproblemer uden for jobbet, sexisme på arbejde, ambitioner og en hel del alfa-hanner i brunst.
Der er stærke bifigurer: Moss' mor, der kæmper mod kræft, Griffins gammel flamme Johnno (Thomas M. Wright), den guru-agtige GJ (spillet med tydelig selvironi af Holly Hunter) og den gravide piges karismatiske, brutale far (Peter Mullan).
Serien blev en kolossal succes for BBC og fulgt op af ’Top of the Lake: China Girl’ med samme hovedkræfter tre år senere. Den sæson har vi desværre ikke mulighed for at vise.
Fun fact: Jane Campion tilbød oprindeligt rollen som Robin til Anna Paquin, som brød igennem som barn i ‘The Piano’ (1993), men hun takkede nej på grund af graviditet.
Medvirkende: Elisabeth Moss, David Wenham, Peter Mullan
New Zealand, Storbritannien, Australien, USA, 2013
Kendes ikke, 240 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Aftensmaden serveres i Restaurant SULT i Cinemateket midtvejs i aftenens program - dvs. ca. kl. 19.30-20.30. Menuen er inspireret af serien - og annonceres senere.
60 min.
Tilladt for børn over 15 år