Cinemateket dykker ned i arkivet for at hente ”glemte” danske film frem i lyset. Hver tredje måned præsenterer vi en udvalgt strimmel på stort lærred ved unikke særvisninger, hvor medlemmer af filmholdet fortæller om tilblivelsen. Ofte led værkerne en krank skæbne ved billetlugerne og i kritikerspalterne. Men ved gensyn rummer de klare kunstneriske kvaliteter og byder på spændende navne foran og bag kameraet.
Vi har tidligere vist Thomas Windings ‘Revolutionen i vandkanten‘ (1971) og Lene og Sven Grønlykkes 'Thorvald og Linda' (1981).
Brian Iskov, freelancejournalist og forfatter
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Johan Jacobsen
En tidlig formiddag i det tidlige forår opdager den unge, charmerende arkitekt Frederik Lund, at han har overtrukket sin konto i banken i en så uhyrlig grad og behandlet betroede midler så letsindigt, at hans billede på avisernes forsider vil være uundgåeligt, hvis der ikke sker et mirakel.
Medvirkende: Poul Reichhardt, Bodil Kjer, Gunnar Lauring
Danmark, 1950
35mm, 83 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år