Postdoc Lorena Magaña Zertuche har forsket i sorte huller og fortæller inden filmen om de mærkelige ting, der sker med tid og rum, når man kommer tæt på sorte huller. Introduktionen varer ca. 20 min. og foregår på engelsk.

Interstellar

Instruktør: Christopher Nolan

I en nær fremtid er Jordens ressourcer ved at slippe op, og menneskehedens dage synes talte. Da forskere opdager et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum, opstår et spinkelt håb. Ingeniøren og enkemanden Joseph Cooper (Matthew McConaughey) melder sig til missionen for at finde et nyt hjem til menneskeheden i en fjern galakse – velvidende at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Anne Hathaway spiller Amelia Brand, NASA-biolog og Coopers medastronaut, drevet af både videnskabelig idealisme og et stærkt personligt håb, der udfordrer missionens kolde rationalitet. Jessica Chastain er overbevisende som den voksne datter, Murphy Cooper, der som fysiker hos NASA arbejder utrætteligt på at løse tyngdekraftens gåde og redde menneskeheden – og samtidig konfrontere smerten over farens valg.

Den Nobelprisvindende fysiker Kip Thorne var videnskabelig konsulent på Christopher Nolans vilde rumvision, en film man bare skal se i biografen mindst én gang i sit liv.


Medvirkende: Matthew McConaughey, John Lithgow, Collette Wolfe, Ellen Burstyn

USA, Storbritannien, Canada, 2014
DCP 4K, 169 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år

Køb billetter

Onsdag 6. maj
17:00

Billetter

Interstellar m. forskerintroduktion om tid, rum og sorte huller

Andre visninger

Søndag 17. maj 14:00
Lørdag 30. maj 20:00

Vis