Filmen vises med kort introduktion og i den lange tv-udgave på 281 minutter.

Der er 60 minutters pause indlagt, som man kan bruge på at stække ben, nyde Restaurant SULTs buffet eller en mindre svensk særmenu. Nærmere oplysninger om priser på menuer følger.

Scener fra et ægteskab

Instruktør: Ingmar Bergman

Ingmar Bergmans særlige blanding af soap-opera og Strindberg-psykologi i 'Scener fra et ægteskab' lagde gaderne øde, da serien blev vist på tv i 1972. Den fik mange til at granske deres eget parforhold, og de skandinaviske familierådgivninger oplevede pludselig travlhed uden sidestykke.

Serien følger Marianne (Liv Ullmann) og Johan (Erland Josephson) i et ægteskab, der langsomt går i opløsning, og skildrer hudløst, hvordan to mennesker, der står hinanden nær, mister evnen til at kommunikere.

Ullmann og Josephson leverer en koncentreret, nærværende præstation, hvor hver lille gestus og blik bærer vægten af et helt livs kompleksitet. Det skaber et drivende velspillet og intenst kammerdrama, Marianne og Johan "af og til er barnlige, af og til voksne, og indimellem siger de noget klogt," som Bergman selv har sagt.

"Jeg føler en slags hengivenhed for disse mennesker," fortsætter Bergman. "De er glade, egoistiske, dumme, søde, kloge, selvopofrende, hengivne, vrede, uudholdelige og elskværdige. Det hele er blandet sammen."


Medvirkende: Liv Ullmann, Erland Josephson, Bibi Andersson

Original titel: Scener ur ett äktenskap
Sverige, 1972
DCP, 281 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Køb billetter

Fredag 3. april
17:00

Billetter

Scener fra et ægteskab (lang version m. oplæg + spisepause)

Lørdag 27. juni
16:30

Billetter

Scener fra et ægteskab (lang version m. oplæg + spisepause)