Børnebiffen er stedet, hvor børn kan stifte bekendtskab med det magiske biografmørke – måske for første gang. Hvor børn og voksne kan dele en god filmoplevelse på det store lærred, hvor filmene hører hjemme.

Vi viser ældre såvel som nye kortfilm for børn. I dette kvartal har vi inddelt filmen i små temaer – efterår, Halloween, venner, dyr og Jul. Filmene er dog de samme velkendte titler som normalt i Børnebiffen.

Priser i Børnebiffen: ALTID GRATIS for daginstitutioner. 30 kr. for private.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket

Den alt for lille hytte

Instruktør: Hugo Frassetto

En bedstefar bygger en hytte til sit barnebarn. Drengen er dog ikke helt tilfreds med gaven – han synes nemlig, at hytten er alt for lille. Men da hytten fyldes op med orme, høns, hunde, geder og køer, går det op for drengen, at den faktisk er temmelig rummelig – og pludselig er drengen alligevel meget glad for sin gave.



Original titel: La trop petit cabane
Frankrig, Belgien, 2021
DCP, 6 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Dyr i by'r - Bænkebider

Instruktør: Emil Nørgaard Munk

Vimse, Olivia og Theo møder en af byens mindste, men vigtigste hjælpere - bænkebideren. Hvorfor ruller den lille krabat sig sammen som en kugle?



Danmark, 2025
DCP, 5 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Hunden Ib - Ib hjælper en træt knopsvane

Instruktør: Trylle Vilstrup

Ib kører ned til den frosne sø. Der ligger en knopsvane ved bredden. Den er alt for træt til at flyve. Ib giver den en tur på sin cykel, og de kører hurtigt ned ad bakken – dét giver knopsvanen energi og højt humør, og så kommer den hurtigt på vingerne igen.



Danmark, 2021
DCP, 5 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Sandkassen - Hallo!

Bror og Marie leger gemmeleg i sandkassen. De råber til hinanden, og pludselig er der nogen, der svarer. Bror og Marie bliver først bange, men de finder hurtigt ud af, at det bare er nogle musikalske bananfluer, der gerne vil lege med.



DCP, 3 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Lille Tut - Sommerfuglen

Instruktør: Maria Mac Dalland

Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver hen i en blomsterbusk. Her bor larver. Larverne laver pupper, og Nissen tryller med tiden, så den går hurtigere. En puppe går op – larverne er blevet til sommerfugle!



Danmark, 2024
DCP, 7 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Myre

Instruktør: Julia Ocker

Filmen kan inspirere til en god snak om, hvordan myrerne arbejder sammen, og hvordan én myre gør alting anderledes. I kan også tale om at gøre ting anderledes, end I selv plejer. Og I kan tale om myretuer og myrernes liv i virkeligheden.



Original titel: Ameise
Tyskland, 2017
DCP, 4 min.
Uden dialog
Tilladt for alle

Vilddyr - Regnvejr

Det regner, og Mus leder efter et tørt sted. Den kan ikke lide regn. Alle gemmestederne er optaget af de andre dyr: bænkebiderne sidder under svampen, fugleungerne har fundet ly i den hule træstamme, og edderkoppen har gemt sig under æggeskallen. Men Mus ser på Tudse, der hygger sig i regnvejret og finder ud af, at det også kan være sjovt at lege udenfor, selvom det regner.



2024
DCP, 5 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Køb billetter

Søndag 28. december
11:15

Billetter

Børnebiffen 3-5 år - Tema: Dyr

Tirsdag 30. december
10:00

Billetter

Børnebiffen 3-5 år - Tema: Dyr

Film i serien – Børnebiffen

27. dec

Børnebiffen 3-5 år - Tema: Jul (1)

26. dec

Børnebiffen 5-7 år - Tema: Jul (1)

30. dec

Børnebiffen 3-5 år - Tema: Jul (2)

28. dec

Børnebiffen 5-7 år - Tema: Jul (2)

30. dec

Børnebiffen 3-5 år - Tema: Dyr

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle