Sammen med ’Drømmen om i morgen’ viser vi ’Danmark for Folket’, og inviterer til debat med Socialdemokratiets Dan Jørgensen – der har stået fadder til partiets nyeste partiprogram – og historiker og forfatter Martin Ejner Olsen Grunz, hvis bog ’Folkets Tid - Socialdemokratiet og Danmark’ udkom i januar måned.
Instruktør: Peter Lind
Der skulle ikke gå lang tid efter befrielsen i 1945, før socialdemokraterne var klar med en af dansk propagandafilmhistories mere opsigtsvækkende utopier, filmen ’Drømmen om i morgen’. Her lines en lyserød drøm om fremtidens velfærds-Danmark op i så futuristiske gevandter, at det snerper i retning af science fiction.
’Drømmen om i morgen’ fremmaner så altfavnende en velfærdsdrøm, at nogle i de socialdemokratiske rækker måske fik kolde fødder i 1945. Tiden var nok ikke helt til totaliserende samfundsdrømme med staten som alfaderlig omsorgsgiver.
Medvirkende: Bendt Rohte
Danmark, 1945
DCP, 22 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Valdemar Lauritzen
Medvirkende: Johannes Meyer, Sigfred Johansen, Lise Thomsen, Asbjørn Andersen
Danmark, 1937
DCP, 45 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år