Propagandafilm

Film fra demokratiets skæbnetime

3. apr - 9. apr

Cinemateket præsenterer nydigitaliserede partipropagandafilm fra sidst i 1920'erne frem til 1950'erne med dertilhørende foredrag, som vil se nærmere på de politiske forhold dengang og i dag.

Et spøgelse fra fortiden går gennem Verden af i dag. Gamle alliancer og idealer står for fald. De bolværk, man rejste til værn om demokrati, frihed og humanisme efter Anden Verdenskrig, er under pres. Højtråbende karismatiske ledere svinger igen de nationale faner så højt, at al tale om internationalt ansvar og samarbejde overdøves. I Europa demonterer folkevalgte anti-demokrater demokratier indefra. Tiltroen til folkestyret eroderer og de gamle partier synes handlingslammede i et historisk øjeblik, hvor radikal handling forekommer bydende nødvendig. Propagandistiske udfald fra både præsidenter, deres pressetalsmænd, menige politikere og veritable hære af internettrolde præger den ’postfaktuelle tidsalder’, vi angiveligt lever i. Det er som om 1930’erne går igen.
Eller er det?

NYDIGITALISEREDE PROPAGANDAFILM
Et udtømmende svar på det spørgsmål, er vi næppe leveringsdygtige i. Men med denne serie af nydigitaliserede partipropagandafilm serverer vi brudstykker til et sammenligningsgrundlag. For hvordan udspillede kampen om sjælene sig på det store lærred fra sidst i 1920’erne frem til 1950’erne? Hvad var det for strenge, de politiske partier slog an for at vinde folket for deres sag? Hvor forskelligt var fronterne mellem dem trukket op? Og hvor meget af det tankegods, der udgjorde hovedingredienserne i datidens partipropaganda, går igen som stridspunkter i dag?

Mens det politiske Danmark sætter agitationsmaskinerne i gear til både Folketings- og Europaparlamentsvalg er der altså mulighed for at opleve, hvordan partierne fiskede stemmer, dengang tonefilmen var ung. I 1930’erne havde de politiske partier i Danmark for alvor fået øje på, at filmmediet kunne fremme deres politiske dagsordener. Nu kunne parolerne siges og ikke mindst synges – ikke kun skrives på mellemtekster. Og det fik filmpropagandisterne i højt gear. Særligt de socialdemokratiske af slagsen, som dominerede produktionen af partipropaganda i Danmark i perioden.

SOCIALDEMOKRATIETS STUMME KATEKISMUS
En monumental optakt til den bølge af partipropagandafilm, der prægede 1930’erne leverer Socialdemokratiet i 1926. Med den stumme Fra Mørke til Lys giver partiet en dramatisk indføring i arbejderbevægelsens historie. Filmen følger tre generationer i årtierne fra arbejderbevægelsens pionerer Pio og Geleff udkæmpede Slaget på Fælleden til filmens nutid. Tre årtier, hvor partiets kamp forbedrer leveforholdene for samfundets underkuede. Fra proletariat-tilværelsen i den skumle lejekaserne, hvorfra vejen leder til fattiggården, når skæbnen er hård, via arbejde og uddannelse til det moderne København, hvor den socialdemokratiske byplanlægger i filmens kulmination stolt fremviser for sine forældre, hvordan partiet skaffer lys, luft, moderne boliger og grønne parker til byens indbyggere.
Den storladne historiske beretning krydres temmelig filmavantgardistisk med små animerede sekvenser, hvor fæle kapitalister sættes på plads, og pengesække med socialdemokratisk afsender regner ned fra selve himlen.

Fremtidstro, kampgejst og stolthed præger den socialdemokratiske historieskrivning her sidst i 1920’erne – på randen af Wall Street-krakket – det internationale økonomiske kollaps, der skulle bane vejen for 1930’ernes glidebane imod diktatur, krig og folkemord.

Socialdemokraternes historiske tilbageblik i Fra Mørke til Lys viser vi sammen med Frihed forpligter (1951). Filmen, der har Lily Broberg, Poul Reichhardt og Ib Schønberg på rollelisten, tager et livtag med den lektie for fremtiden, partiet skal lære af krigens rædsler – hvordan skal den genvundne frihed forvaltes? Filmen er instrueret af folkekomediens ukronede dronning, Alice O’Fredericks, og Mogens Lykketoft har takket ja til at komme en tur i Cinemateket og tale om disse to historiske propagandafilm.

DANSK NAZIFILMPROPAGANDA
Op gennem depressionens, massearbejdsløshedens og den sociale uros årti, 1930’erne, førte Socialdemokratiet tofrontskrig imod på den ene side kommunisterne, på den anden de stadigt mere højtråbende danske nazister i DNSAP – Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti. Og det satte sig spor på film.

Under arbejdet med Filminstituttets digitaliseringsprogram er en ’ny’ dansk nazifilm kommet for dagen. en af den slags, der har tilbragt årtier i ubemærkethed på arkivhylderne efter at være blevet konfiskeret af politiet i de tidlige majdage i 1945. Med DNSAP’s Vi vinder folket i nydigitaliseret form, kan vi nu vise de danske nazisters bud på en film, som skulle hverve proselytter for nationalsocialismens sag i Danmark sidst i 1930’erne – filmen rimeligvis produceret i forbindelse med Folketingsvalget i 1939.

Vi vinder Folket er skrappe sager, instrueret af nazistpartiets propagandachef A. Langgaard Nielsen, hvis smilende kontrafej med sit karakteristiske Hitler-overskæg pryder filmens åbningssekvens. Videre går det rundt i landet, hvor elendigheden florerer under tidens demokratiske misregimente. Og jødiske finansfolk og ’Systemet’ udnytter og udmarver de svageste, som – håber nazisterne – nok skal vide at finde og gribe fremtiden under fører Frits Clausens vinge og det vajende hagekorsflag.

Vi vinder Folket vises to gange: Første gang med introduktion af DFI’s forskningsleder, Lars-Martin Sørensen, som giver en rundvisning i de danske nazisters filmproduktion fredag den 5. april. Anden gang viser vi Vi vinder Folket sammen med Socialdemokraternes Danmark for Folket (1937) – for det er interessant at sammenholde de to ’arbejderpartiers’ bejlen til de samme vælgere, og måske er lighederne mere slående end forskellene, døm selv den 7. april, hvor filmarkivar og historiker Katrine Madsbjerg introducerer.

DET PROPAGANDISTISKE UTOPIA
Både den historiske og den nutidige propaganda mikser ofte en krads cocktail af modstandernes vederstyggelighed og egne fortrin. Så propagandaen udgør derfor en scene, hvorpå man kan udleve drømmen om den fremtid, man så brændende ønsker sig at forme.

Der skulle ikke gå lang tid efter befrielsen i 1945, før socialdemokraterne var klar med en af dansk propagandafilmhistories mere opsigtsvækkende utopier, filmen Drømmen om i morgen, som tog udgangspunkt i partiprogrammet Fremtidens Danmark. Her lines en lyserød drøm om fremtidens velfærds-Danmark op i så futuristiske gevandter, at det snerper i retning af sci-fi. Med en ung Bendt Rothe i hovedrollen giver filmen en rundvisning i det socialdemokratiske Utopia, der venter. Det er et samfund uden arbejdsløshed, hvor maskinerne er menneskenes ’venner’, hvor boligløse blot henvender sig til boliganvisningen og uden videre bøvl får overrakt nøglerne til en lejlighed med alverdens nymodens bekvemmeligheder – heriblandt fjernsynstelefon, en meget tidlig og temmelig kitschet version af nutidens skype. Man kører til lejligheden på enten jet-scooter eller i atomdrevet bil, og inden man ser sig om, har man også både kone og børn at flytte ind med. Selvom det der med forplantningen, som det siges til almindelig beroligelse: ’stadig er overladt til det private initiativ’.

Drømmen om i morgen fremmaner så altfavnende en velfærdsdrøm, at nogle i de socialdemokratiske rækker måske fik kolde fødder i 1945. Tiden var nok ikke helt til totaliserende samfundsdrømme med staten som alfaderlig omsorgsgiver. Eller måske var det hele bare en smule for skørt. Filmen blev i hvert fald skrinlagt og fik aldrig det liv, den var tiltænkt. Men den er visionær og både frivilligt og ufrivilligt morsom, og nu får den så sin velfortjente biografpremiere.

Sammen med Drømmen om i morgen viser vi den socialdemokratiske evergreen Danmark for Folket (1937) og inviterer til debat med Socialdemokratiets Dan Jørgensen, der har stået fadder til partiets nyeste partiprogram og historiker og forfatter Martin Ejner Olsen Grunz, hvis bog 'Folkets Tid - Socialdemokratiet og Danmark' udkom i januar måned. Vel mødt den 9. april.

Filmene i denne serie er sammen med mange flere partipropagandafilm fra partiet Venstre, fra Konservativ Ungdom og Det Radikale Venstre tilgængelige på DFI’s streamingsite Danmarkpaafilm.dk. Se også foyerudstillingen i Cinemateket om propaganda og valg.

Lars-Martin Sørensen, forskningsleder, Det Danske Filminstitut

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9