Selvom H.P. Lovecraft i begyndelsen af det 20. århundrede skrev flere tekster, der i dag betragtes som kanoniske, associeres de også med B-kultur og kitsch gennem begreber som fantasy, okkultisme, tegneseriekultur og sci-fi. Lovecraft er stadig lidt usundt og farligt!
Kunsthistoriker Jens Tang Kristensen vil gerne prøve at kvalificere Lovecrafts relevans ved at se på ham med kunsthistoriske og idéhistoriske briller.
I dette foredrag vil han illustrere, hvordan surrealisterne siden 1920'erne ikke bare har taget psykoanalysens teoriapparat i brug (det underbevidste driftsliv, den frie seksualitet, det paranoide, skizoide, dødsdriftens irrationelle potentiale, automatisme mm.), men også har søgt at genoplive romantismens flittige brug af gotiske noveller og billeder fulde af ruiner, kirkegårde, gotiske katedraler og tågehave.
Hermed udsprang surrealisternes billedmatrice fra den horror-genre, som både udgik fra Lovecrafts forfatterskab, og som surrealisterne også fandt reminiscenser af blandt de tidlige tyske ekspressionistiske filmskabere fra tiden omkring 1. verdenskrig (F.W. Murnau, Robert Wiene og Fritz Lang).
Surrealisterne havde endvidere en interesse for det oversanselige og overnaturlige, som også udgør et kendetegn for satanister og sci-fi-dyrkere (til tider overlappende grupper). I det lys er det ikke overraskende, at bl.a. den schweiziske maler og skulptør H.R. Giger og den danske forfatter Erwin Neutzsky-Wulff insisterer på at fremmane det okkulte og det utopisk fremtidsvisionære på én og samme tid.
Jens Tang Kristensen er ph.d. i kunsthistorie og ekstern lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
Foredraget varer 60 minutter og foregår på dansk. Billetpris 55 kr. (35 kr. for medlemmer).
Instruktør: Diverse
Selvom H.P. Lovecraft i begyndelsen af det 20. århundrede skrev flere tekster, der i dag betragtes som kanoniske, associeres de også med B-kultur og kitsch gennem begreber som fantasy, okkultisme, tegneseriekultur og sci-fi. Lovecraft er stadig lidt usundt og farligt!
Kunsthistoriker Jens Tang Kristensen vil gerne prøve at kvalificere Lovecrafts relevans ved at se på ham med kunsthistoriske og idéhistoriske briller.
I dette foredrag vil han illustrere, hvordan surrealisterne siden 1920'erne ikke bare har taget psykoanalysens teoriapparat i brug (det underbevidste driftsliv, den frie seksualitet, det paranoide, skizoide, dødsdriftens irrationelle potentiale, automatisme mm.), men også har søgt at genoplive romantismens flittige brug af gotiske noveller og billeder fulde af ruiner, kirkegårde, gotiske katedraler og tågehave.
Hermed udsprang surrealisternes billedmatrice fra den horror-genre, som både udgik fra Lovecrafts forfatterskab, og som surrealisterne også fandt reminiscenser af blandt de tidlige tyske ekspressionistiske filmskabere fra tiden omkring 1. verdenskrig (F.W. Murnau, Robert Wiene og Fritz Lang).
Surrealisterne havde endvidere en interesse for det oversanselige og overnaturlige, som også udgør et kendetegn for satanister og sci-fi-dyrkere (til tider overlappende grupper). I det lys er det ikke overraskende, at bl.a. den schweiziske maler og skulptør H.R. Giger og den danske forfatter Erwin Neutzsky-Wulff insisterer på at fremmane det okkulte og det utopisk fremtidsvisionære på én og samme tid.
Jens Tang Kristensen er ph.d. i kunsthistorie og ekstern lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
Foredraget varer 60 minutter og foregår på dansk. Billetpris: 30 kr.
Medvirkende: Jens Tang Kristensen
Danmark, 2021
Kendes ikke, 60 min.
Dansk tale
Tilladt for alle