Den 1. marts introduktion (ca. 30 min. på dansk) ved Frederik Bojer Bové om de ofte meget symmetriske og ordnede billeder, der er så typiske for Seidl. Fyldt med firkanter og rette linjer, og om hvordan, de nærmest holder karakterne fanget. Og så vil han også komme ind på, hvad der har været af plads til følelser og liv hos Seidl siden helt tilbage til hans tidlige dokumentarer.
Frederik Bojer Bové er freelance-filmkritiker og tidligere filmredaktør på POV International. Han er cand.mag i Moderne Kultur.
Instruktør: Ulrich Seidl
Første kapitel i Ulrich Seidls ’Paradis-trilogi’ kredser ligesom de to andre film om det ikke umiddelbart attråværdiges æstetik: i denne film handler det om kærlighed, eller nærmere at kærlighed gør blind.
Den kraftige alenemor, Teresa, er godt oppe i årene og let til jævnt frustreret over den begivenhedsløse tilværelse i Østrig.
I hvert fald parkerer hun katten og datteren hos en veninde (datteren har hovedrollen i den 3. film; veninden i den 2.). Nu går turen til Kenya, hvor der venter Teresa et kulturchok af de større. Veninden har rejst dertil et hav af gange og overbeviser Teresa om, at de afrikanske mænd nok hurtigt skal byde sig til. Og ganske rigtigt, snart havner Teresa i armene på en don juan, men har svært ved at slippe tøjlerne.
Det er først, da hun møder den tilsyneladende mere tålmodige, Munga, at Teresa for en stund føler sig som Afrikas dronning. Men skinnet kan bedrage, og snart erfarer Teresa, at det kenyanske eventyr, for så vidt angår seksuelle landvindinger, ikke har bragt hende nogen form for lykke.
Seidl lykkes i særlig grad flot i skildringen af den forbløffende krukkede sugar mammy-industri, hvor smækre sorte mænd byder sig til - med let gennemskuelige bagtanker.
Medvirkende: Margarethe Tiesel, Peter Kazungu, Inge Maux, Dunja Sowinetz
Original titel: Paradies: Liebe
Østrig, 2012
DCP, 120 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år