Kvinde kend din ret

Bør abortgrænsen ændres? Bør aldersgrænsen for moderens selvbestemmelse? Hvad med maksimum-alderen for moderskab via reagensglas-befrugtning? Hvad indebærer regeringens forsinkede undskyldning til de kvinder, der gennem årtier blev tvangssteriliseret? Og hvad betyder afskaffelsen af fri abort i USA?


Abort og befrugtning er, på 50-året for den fri abort i Danmark i dag, brandvarme diskussionsemner.

Ovenstående og mange andre spørgsmål stilles til debat, når Cinemateket sammen med både eksperter, filmskabere og erfaringsbærende kvinder byder på film og talks om datidens, nutidens og fremtidens ret til egen krop for kvinder. Det sker over de kommende to måneder.

ABORTRÆNSE PÅ 18 UGER?

Danmarks Etiske Råd har (trods intern uenighed) netop anbefalet, at abortgrænsen bliver sat op fra 12 til 18 uger. Den igangværende debat for og imod giver mindelser om debatten op til i 1973, hvor befolkningen var delt over på midten i forhold til fri abort.

En anden diskussion, som der dog ser ud til at være opbakning til allerede i regeringen, mens blå blok overvejende opponerer, er at tillade 15-18-årige unge kvinder retten til selvbestemmelse i forbindelse med abort. Som tidl. cheflæge Charlotte Wilken-Jensen siger: ”Hvis de er klar til at have sex på det tidspunkt, er de også klar til at tage den beslutning.”

Bliver forslaget vedtaget, bortfalder en 50 år gammel lov, der kræver tilladelse fra forældre eller værge, selvom den unge kvinde er over den seksuelle lavalder.

Problematikken er den samme i filmen ’Danmark’, der i stil, miljø og klientel giver associationer til ’Ang.: Lone’, den danske klassiker fra 1970, som vi viser den 10. oktober. Vi viser ’Danmark’ i november som oplæg til diskussion.

FLERE REAGENSGLAS?

Vi tager også et kig på det omvendte scenarie, hvor det at få et barn både er blevet en kapløb mod tiden, hvor kvindens æggebeholdning svinder ind, mens skammen over ikke at kunne reproducere sig selv tager til. At problemet er stort og på ingen måde flygtigt, bevidner det faktum om, at hvert tiende barn født i Danmark i dag er et reagensglasbarn.

Temaet IVF-behandling, er de seneste år, blevet et større tema i danske film og serier. Den bedste af de film, Cecilie McNairs ’Ønskebarn’, diskuterer netop aldersgrænsen for IVF-behandling.

Lige nu er grænsen 45 år, men bør den være 50 år? Vil det stimulere til, at flere kvinder får aborter i flæng, indtil den karrieremæssige livskabale er gået op? Og er det moralsk okay, selvom der har været fri abort i Danmark i 50 år?

UNDSKYLD – OG HVAD SÅ?

I oktober markerede vi 50-året for den fri abort med fri abort i Danmark ved at se tilbage. Og det gør vi igen nu med en diskussion af Malou Reymanns film ’Ustyrlig’, der er blevet gjort højaktuel i lyset af den officielle undskyldning, som tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen fik fra regeringen den 11. september i år. Heriblandt pigerne fra Sprogø, som filmen skildrer i dramaets form.

43 år er der gået, siden det statslige overgreb endegyldigt hørte op i 1980. Det har også ledt til en efterrationalisering. For hvis datidens socialreform på flere måder slet ikke var for de svageste, kunne det samme så være tilfældet i dag?

Socialreformen af 1933 blev udfærdiget i en tid, hvor internering af såkaldt løsagtige kvinder og ”undermålere” tit indebar tvangssterilisation og kastration. Det tillod loven officielt fra 1934 og frem til 1967, og at vi i dag kalder det uret, hjælper ikke de over 13.000 personer, hvis reproduktionsmuligheder blev taget af staten. Debatten er vigtig, og den tager vi i forbindelse med en visning af ’Ustyrlig’.

DET AMERIKANSKE PERSPEKTIV

Føderal kontrol over retten til selvbestemmelse er udgangspunktet i filmen ’Battleground’ , der tager et eksklusivt kig vi tager ind i maskinrummet i den amerikanske pro-life bevægelse. Det er lykkedes bevægelsen at rokke båden hårdt i forhold til fremtidig legal mulighed for abort i USA, og de deler gladeligt staldtips omkring deres strategi.

Valget af Trump til præsident og den progressive højesteretsdommer Ruth Bader Ginsbergs pludselige død har medført en situation, hvor 6 ud af 9 højesteretsdommere nu tilhører den stærkt konservative fløj – og omstødelsen af Roe vs. Wade (og dermed retten til fri abort i USA) blev en realitet i juni 2022.

Men pro-choice bevægelsen og flertallet giver ikke op uden kamp, og kampen for fri abort på verdensplan samt den aktuelle status globalt, er det også muligt at blive klogere, når vi viser ’Battleground’.

Mads Kim Flindt, filmhistoriker
Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket