Cinemateket

Pedro Costa (f. 1958) er en af nyere tids mest betydningsfulde og sanseskærpende filmskabere. Lige siden sin debut i 1989 har han udformet en skyggefuld filmkunst fra minderne og ansigterne af de sjæle, der befolker hans film. Costas praksis er samtidig rundet af en gennemgribende kærlighed til filmhistorien. Han tænker gennem andres film og nærmer sig på den måde et sprog for egen praksis.

I samarbejde med Portugals ambassade er Cinemateket og Tusind sole stolte over at kunne præsentere dette intensive weekendprogram tilegnet Pedro Costa. Vi håber på at skabe et rum, hvor vi i fællesskab kan fordybe os i Costas praksis og reflektere over filmkunsten generelt.

AT BYGGE ET HUS: INTRODUKTION TIL PEDRO COSTAS FILM
Pedro Costa har skabt spøgelsesfilm på Kap Verde og radikale kunstnerportrætter i Frankrig, men omdrejningspunktet for størstedelen af hans film er slumkvarteret Fontainhas i udkanten af Lissabon. Costa ankom for første gang dertil i midten af 90’erne, og har siden brugt film efter film på at ære kvarterets lyde, lys og skygger, dets labyrintiske gyder og ikke mindst dets indbyggere: narkomaner og kapverdiske immigranter, som er blevet glemt af den omkringliggende verden.

Det fysiske Fontainhas findes ikke længere. Dets gradvise nedrivning og den følgende forvisning af dets indbyggere indtager en central rolle i flere af Costas film, og siden nedrivningen har Costa i højere grad ladet sine karakterer vandre hvileløst i hukommelsesrum og vakuummer.

Men det er ikke kun en håbløs verden. Alle Costas karakterer er monumentale. De hvisker ofte, men deres taler er storartede og fyldt med kærlighed. Deres blik kan være fjernt, men det suger beskuerens blik til sig og kræver vores akutte nærvær.

“Film”, har Pedro Costa engang sagt, “er ikke en gengivelse af livet, men er skabt ved brug af livets elementer, hvilket gør det meget mystisk og nogle gange meget smukt.” Film har en ubrydelig forbindelse til det virkelige, men må konstruere og organisere det virkelige gennem billedets komposition, montagens vægt, lydens politik, tidens slipstrøm. De tunge skygger, bidende klip og ekspressive kompositioner, der kendetegner Costas film, er derfor ikke i strid med Fontainhas’ virkelighed, men er tværtimod den eneste måde, hvorpå han kan være tro mod den.

Heri finder vi også kimen til den vedholdende tro, der løber gennem alle hans film. En tro på filmkunsten. Pedro Costa tror på, at en film kan give form til livet. Den kan være som et nyt hus til de forladte og forviste; et sted, hvor de for en stund kan have tag over hovedet. At bygge et hus kræver arbejde og flere hænder end to, og derfor tilhører Costas film ikke kun ham, men også de mennesker, der træder ind foran kameraet og lader livet omformes og virkeliggøres. Hos Costa føres vi gennem mørket for at få skærpet vores blik.

Tak til den portugisiske ambassade, Silvia Schiermacher, National Film Archive of Japan, Eduardo Ferrer, Christophe Clavert, Barbara Ulrich Straub og Pedro Costa for samarbejdet.

Oscar Pedersen og Jeppe Kondrup Adelborg, seriekuratorer / tusindsole.dk
Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket