Lømlerne i The Stone Roses slog igennem med betagende Madchester-flabethed og en af rockhistoriens bedste debutplader i ’89. Og så fuckede dårlig kemi og bad karma ellers alting op: Stoffer, interne…
Lømlerne i The Stone Roses slog igennem med betagende Madchester-flabethed og en af rockhistoriens bedste debutplader i ’89. Og så fuckede dårlig kemi og bad karma ellers alting op: Stoffer, interne egotrips, kaotiske koncerter og et anstrengt forhold til presse og management. Da det myteomspundne band i 2011 blev gendannet stod instruktør Shane ’This is England’ Meadows klar med kameraet for på én gang at dokumentere gruppens reunion og spole tilbage i dens fortid. Han var med i ”øveren”, backstage og på scenen og fik adgang til en guldmine af arkivklip. Det kom der en ren kærlighedserklæring ud af – og et must-see for alle Stone Roses-fans.
Cast: Ian Brown, Gary Mounfield, John Squire, Mani, Shane Meadows
Director: Shane Meadows
Storbritannien, 2013
DCP, 97 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle